Popular posts

Followers

En pludselig og uventet fyrringsrunde i forbindelse med et lidt kedeligt, men succesdrevet job indenfor salg- og markedsføring gjorde, at jeg tog mit arbejdsliv op til overvejelse og spurgte mig selv, om alle de timer lagt i arbejde, ikke kunne bruges bedre end som ekstra indtjening i aktionærenes lommer?

En skinger dame med visioner

Jeg havde længe haft en skinger stemme og røde pletter på kinderne, når samtalen handlede om menneskehandel, prostitution, kvinders rettigheder i 2. og 3. verdenslande, børns vilkår og andre grundlæggende uretfærdigheder. Men har reelt jeg selv forsøgt at gøre en forskel. Næh... Ikke før nu.

Et besøg til CSR Awards i forbindelse med mit arbejde på Erhvervsmagasinet CSR åbnede øjne for, hvor mange virksomheder, der generelt interesserer sig for at indgå i partnerskaber. men endnu mere interessant for mig, hvor mange organisationer og institutioner, der arbejder for en mere ansvarlig verden.

Det inspirerede mig til også at bidrage til kampen for en bedre verden! Men jeg er ikke socialrådgiver, læge, ingeniør eller akademiker. Jeg er bedst til en ting: at skrive, skabe synlighed, lave larm og få råbt nogle mennesker op, jeg vil bruge min baggrund indenfor marketing med sociale medier, blogs, SEO, content marketing og branding - og måske, kun måske, kan jeg få nogle flere menneskers øjne op for den uretfærdighed, der er lige foran os hver dag!

                                                                                                                                www.thehindu.com

 

 Opmærksomhed på problemer men også på løsninger

Mit mål med bloggen her er to-strenget.
  • Jeg ønsker både at gøre opmærksom på den sociale uligevægt der er i verden - som specielt rammer kvinderne og derfor også børnene. 
  • Men jeg ønsker også at vise nogle af alle de gode projekter, initiativer og forskning, der er på området - hvornår de finder sted og hvor.

Målet

På sigt er det mit ønske at bloggen skal være et samlingssted for alle de humanitærer organisationer, NGO'er og virksomheder, der arbejder for en bedre (og mere moderne) fremtid for kvinder uden rettigheder.

Det er et stort projekt og jeg vil løbende holde mine læsere opdateret om, hvordan planen lykkedes. Det er godt at have mål - men det er også godt at bevæge sig mod et mål.
Turen er faktisk mindst ligeså spændende...











Leave a Reply

Tak for din kommentar til mine indlæg. Det er altid værdsat at høre fra nogen med meninger.
De bedste hilsner
Marie

Subscribe to Posts | Subscribe to Comments